Gå direkte til indhold

Få hjælp og vejledning til

Kurser for ledige

Har du et spørgsmål til kurser for ledige, som du ikke kan finde svar på her, så tøv ikke med at kontakte os.

36 15 45 07
Mandag - fredag kl. 9 - 14
Studerende på efteruddannelse og kurser
Studerende på efteruddannelse og kurser
Studiegruppe
  • Kurser for ledige

Kommunikation i praksis - inkl. Office-pakken

Vil du blive bedre til at formidle budskaber til forskellige modtagere? Og vil du kvalificeres til at løse praktiske kommunikationsopgaver? Så er kurset kommunikation i praksis lige noget for dig.

Dette kursus giver dig de vigtigste kompetencer, du skal bruge, for at blive fremtidens kontormedarbejder.

Det lærer du

Du bliver undervist i kontormedarbejderens vigtigste færdigheder: Kommunikation og IT. Du får 10 dages undervisning i kommunikation, bl.a. dialogbaseret kommunikation, samtaleværktøjer og konflikthåndtering. Dertil får du 10 dages grundlæggende introduktion til MS Office-pakken, så du kan arbejde med programmerne Word, Excel, Outlook og PowerPoint. Værktøjerne bruges til at udveksle informationer og budskaber mellem personer.

På kurset kombinerer vi din nye viden om kommunikation og Office-pakken, når du skal løse en caseopgave om et selvvalgt emne. Herigennem lærer du at koble kommunikationsteori til konkrete situationer, fx situationer fra hverdagen, arbejdet m.m.

Fakta om kurset

Kurset er målrettet ledige, som har ret til seks ugers jobrettet uddannelse.

Kommunikation i praksis er godkendt på den landsdækkende positivliste i erhvervsgruppen Salg, indkøb og markedsføring og på den regionale positivliste nr. 230 i erhvervsgruppen Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde. Fagets akademikode er: 37477.

Kommunikation i praksis er et kursus under Cphbusiness' akademiuddannelse i kommunikation og formidling.

Tid og sted

Kurset er et heltidsstudie på seks uger, som afholdes enten online eller med fysisk fremmøde med selvstudie og gruppearbejde.

Kurset afvikles i dagtimerne med studieaktiviteter mandag til fredag kl. 9.00 - 15.00.

Itucation
Svanevej 22
2400 København NV

Læs mere om kursets faglige indhold og få vejledning i ansøgningsprocessen her: Kommunikation i praksis - inkl. Office-pakken.

Vær opmærksom på, at kurset bliver udbudt i samarbejde med Itucation, som vi derfor videregiver dine personoplysninger til.

Sådan tilmelder du dig

Det er dit jobcenter eller din a-kasse, der tilmelder dig kurset. Skal dit kursus bevilges gennem a-kassen, skal du udfylde en blanket (AR 237), som du modtager ved at udfylde kontaktformularen nedenfor.