Ansøgningsfrister
15. marts kl. 12.00 Kvote 2
5. juli kl. 12.00 Kvote 1
Vil du gerne have et spændende job inden for bank, realkredit, forsikring, ejendomshandel, ejendomsadministration, økonomistyring eller revision? Så er uddannelsen til finansøkonom det rigtige valg for dig.
Finansøkonomuddannelsen giver dig et solidt fundament for en karriere i finanssektoren, fx pengeinstitutter, ejendomsmæglere, ejendomsadministration, forsikringsselskaber, revisionsselskaber og økonomiafdelinger i private og offentlige virksomheder.
Jobmuligheder
Når du er færdiguddannet finansøkonom, kan du fx få job som:
Kunderådgiver
Ejendomsadministrator
Økonomikonsulent
Revisorassistent
Ejendomsmægler
Forsikringsmægler
Økonomimedarbejder
En uddannelse til finansøkonom kan også være første byggesten, hvis du på sigt drømmer om et lederjob i finanssektoren.
Finansøkonomuddannelsen er et godt valg, hvis du ønsker en sikker karriere med gode fremtidsperspektiver. Der er et stort behov for kvalificerede medarbejdere inden for finanssektoren, og der er generelt en meget lav arbejdsløshed blandt nyuddannede finansøkonomer. Startlønnen er typisk relativt høj, og arbejdsopgaverne er spændende.
Hvis du efter at have nået bachelorniveau overvejer at studere videre og efterfølgende søge ind på en kandidatuddannelse, skal du ansøge om merit hos den pågældende uddannelsesinstitution. Du skal derfor kontakte aftagerinstitutionen, idet det alene er denne institution, der træffer beslutning om merit og vilkårene herfor.
Lønnen for en nyuddannet finansøkonom er relativt høj. Den gennemsnitlige startløn lå pr. januar 2023 på 30.100 kr. Du finder de nyeste tal påUddannelseszoom.
På Uddannelseszoom kan du blandt andet se, hvilke brancher færdiguddannede fra uddannelsen arbejder i, hvilken løn en færdiguddannet fra uddannelsen i gennemsnit får, og hvor lang tid det tager en gennemsnitlig studerende at gennemføre uddannelsen.
Du har også mulighed for at sammenligne informationer om uddannelsen med andre uddannelser på netop parametrene branche, løn, iværksætteri, gennemførsel, frafald og ledighed.
Nyt om finansøkonom
Gå ikke glip af events og ansøgningsfrister
Nye datoer på vej
Kom til åbent hus
Mød studerende, undervisere og studievejledere, og hør mere om studieliv og videregående uddannelser.
På uddannelsen til finansøkonom får du en bred viden om erhvervsøkonomi, mikro- og makroøkonomi, erhvervs- og finansjura, privatøkonomisk rådgivning, salg, markedsføring, organisation og ledelse.
I undervisningen arbejder vi med cases inspireret af de finansielle brancher, og vi tager afsæt i de udfordringer, du kan møde i et job. På den måde får du koblet din nye viden til arbejdsmarkedet.
På 3. semester har du mulighed for at læse i udlandet, typisk på et af vores partneruniversiteter i Europa eller uden for Europa.
På fjerde semester skal du i praktik i en virksomhed, hvor du får mulighed for at bruge de kvalifikationer, du har opnået i undervisningen, i praksis.
På finansøkonomuddannelsen skal du i et 3-måneders praktikforløb. Det er en super god måde at få prøvet alt det nye, du har lært, af i praksis. Praktikken er ulønnet og foregår typisk i en privat virksomhed.
Du skal selv finde din praktikplads. Cphbusiness modtager løbende praktikopslag fra virksomheder, der bliver lagt ud på vores hjemmeside, så de er tilgængelige for alle vores studerende.
Vi arrangerer også en karrieredag på 2. semester med oplæg fra en række virksomheder og studerende, der har været i praktik relevante steder, samt oplæg om praktikpladssøgning. På den måde sikrer vi, at du er klædt godt på til finde den rigtige praktikplads for dig.
Du kan vælge at læse hele 3. semester på ét af vores partneruniversiteter i eller uden for Europa. Cphbusiness Studieliv og Læring assisterer studerende med studieophold i udlandet. Læs mere om dine muligheder.
På 4. semester skal du i praktik i en virksomhed, og det kan være både i Danmark og i udlandet. At tage praktikken i udlandet er en enestående chance for at udvide dine kompetencer og give dit CV et internationalt præg.
Du har mulighed for at tage SU'en med dig til udlandet, ligesom du har mulighed for at søge forskellige legater i tillæg afhængig af, hvilket land du vælger.
Kontakt vores praktikvejleder, hvis du er interesseret i flere oplysninger om at tage praktikken i udlandet.
“
Det er helt fantastisk at kunne komme i praktik og bruge de ting, som jeg har lært, og lære endnu mere af de færdiguddannede ejendomsmæglere. Min drøm er at blive ejendomsmægler og leve af at sælge boliger. Der har min finansøkonomuddannelse på Cphbusiness givet mig en rigtig god start.
Studiets opbygning
Uddannelsen til finansøkonom er en videregående uddannelse, der kun tager to år. Den består af fire semestre, hvor der både er obligatoriske fag, valgfag, praktik og et afsluttende eksamensprojekt.
De obligatoriske fag er bl.a. branchekendskab, privatøkonomisk rådgivning, erhvervsøkonomi, erhvervs- og finansjura, statistik og metode. Kerneområderne fordeler sig på de tre første semestre.
De valgfrie fag på finansøkonomuddannelsen finder du på uddannelsens 3. semester. Her skal du vælge dels en brancheretning og dels et valgfag. Brancheretningsfagene er introduktion til én af de brancher inden for finanssektoren, som du kunne ønske at arbejde med:
Du kan vælge at læse hele 3. semester på ét af vores partneruniversiteter i Europa eller uden for Europa.
4. semester består af tre måneders praktik og det afsluttende eksamensprojekt.
Du kan vælge at afholde praktik i udlandet på 4. semester, eventuelt i forlængelse af 3. semesters udlandsophold.
Obligatoriske læringsaktiviteter
På finansøkonomuddannelsen er der obligatoriske projekter og afleveringsopgaver (såkaldte obligatoriske læringsaktiviteter eller OLA). Disse aktiviteter betragtes ikke som eksamener, men som en del af læringsprocessen, der skal dokumentere, at du er studieaktiv.
Obligatoriske læringsaktiviteter er mindre opgaver inden for de forskellige fag, og de kan variere i form af fx skriftlige opgaver, multiple choice-test, fremlæggelser, virksomhedsbesøg mv.
Du skal have gennemført alle semestrenes obligatoriske læringsaktiviteter for at kunne gå til en ordinær eksamen.
De obligatoriske læringsaktiviteter offentliggøres på de studerendes læringsplatform Moodle ved studiestart.
Eksamener
Du skal til en eller flere eksamener efter hvert semester. Du finder detaljeret information om studiets eksamener i eksamenskataloget:
Mød studerende og undervisere, som fortæller om uddannelsen og studielivet.
For at se denne video skal du
Ansøgning og optagelse
Sommer
Har du en dansk gymnasial uddannelse, kan du søge optagelse via kvote 1 eller 2.
Har du en international eller udenlandsk eksamen, som er vurderet som sammenlignelig med en dansk gymnasial eksamen, eller har du en erhvervsuddannelse, skal du søge optagelse via kvote 2.
Frister 15. marts kl. 12: Kvote 2 5. juli kl. 12: Kvote 1
Steder Cphbusiness City, Cphbusiness Hillerød, Cphbusiness på Bornholm* og online
*Der er kun optag på Bornholm hvert andet år. Næste gang er sommeren 2026.
Ved vinteroptag skal du ikke søge i kvote 1 eller 2. Der foretages derimod en overordnet vurdering af hver enkelt ansøgning,
Frister 30. september kl. 12.00: ikke-EU-statsborgere eller dispensat 15. november kl. 12.00: EU-statsborgere
Sted Cphbusiness City
Ansøgning Her på hjemmesiden.
Du kan søge optagelse med en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse.
Gymnasial uddannelse
Du kan søge optagelse med følgende gymnasiale uddannelser:
Almen studentereksamen (STX)
HF-eksamen (HF)
Merkantil studentereksamen (HHX)
Teknisk studentereksamen (HTX)
Gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (GIF)
Erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med en erhvervsuddannelse (EUX)
Tilsvarende færøske og grønlandske eksamener samt eksamenen fra Duborg-skolen og A.P. Møller Skolen
Du kan desuden søge optagelse med en international eller udenlandsk eksamen, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har vurderet som sammenlignelig med en dansk gymnasial uddannelse.
Søger du optagelse med en gymnasial uddannelse, skal du opfylde følgende fagspecifikke adgangskrav:
Engelsk C og enten matematik B eller virksomhedsøkonomi B
Erhvervsuddannelse
Du kan søge optagelse med en erhvervsuddannelse med en ordinær varighed på mindst 3 år. Du skal i så fald opfylde følgende fagspecifikke adgangskrav:
Engelsk C og enten matematik B eller virksomhedsøkonomi B
Udenlandsk eksamen – uden for Norden
Hvis du har en udenlandsk eksamen (fra et land uden for Norden), skal du uploade en såkaldt verification form sammen med din ansøgning. Her skal din skole skrive under på, hvor mange timers undervisning, du har haft i de fag, som er et adgangskrav til den uddannelse, du søger ind på.
Vi accepterer ikke andre verification forms end nedenstående. Hvis du ikke uploader denne verification form, så kan vi ikke vurdere din ansøgning.
Hvis du ikke har en adgangsgivende eksamen fra Danmark, Sverige eller Norge, vil Cphbusiness på baggrund af en konkret, individuel, faglig vurdering afgøre, om du skal bestå Studieprøven i dansk.
Har du en dansk gymnasial uddannelse, kan du søge optagelse via kvote 1 eller 2.
Har du en international eller udenlandsk eksamen, som er vurderet som sammenlignelig med en dansk gymnasial eksamen, eller har du en erhvervsuddannelse, skal du søge optagelse via kvote 2.
Ved vurdering af kvote 2-ansøgninger lægges vægt på følgende:
Gennemsnit fra den adgangsgivende eksamen
Den motiverede ansøgning
Erhvervserfaring, inkl. værnepligt og barsel
Relevant supplerende uddannelse og/eller kurser
Anden erfaring, fx højskoleophold, udlandsophold, frivilligt arbejde (minimum 3 måneder)
Vi tager maksimalt erhvervserfaring og anden erfaring svarende til en periode på sammenlagt 12 måneder i betragtning ved vurdering af din ansøgning. Erfaringen skal være på minimum 360 timer. Vi vurderer også ud fra en kombination af forskellige ansættelser.
Du kan finde en ansøgningsvejledning og ansøgningsfrister for sommeroptaget her:
Du skal søge om optagelse her på vores hjemmeside.
Ved vinteroptag skal du ikke søge i kvote 1 eller 2.
Der foretages derimod en overordnet vurdering af hver enkelt ansøgning, hvor der lægges vægt på følgende:
Gennemsnit fra den adgangsgivende eksamen
Den motiverede ansøgning
Erhvervserfaring, inkl. værnepligt og barsel
Relevant supplerende uddannelse og/eller kurser
Anden erfaring, fx højskoleophold, udlandsophold, frivilligt arbejde (minimum 3 måneder)
Vi tager maksimalt erhvervserfaring og anden erfaring svarende til en periode på sammenlagt 12 måneder i betragtning ved vurdering af din ansøgning. Erfaringen skal være på minimum 360 timer. Vi vurderer også ud fra en kombination af forskellige ansættelser.
Du kan finde en ansøgningsvejledning og ansøgningsfrister for vinteroptaget her:
Læs til finansøkonom online og få frihed og fleksibilitet
Finansøkonom online giver dig samme indhold og pensum som fremmødeuddannelsen, men du får fleksibilitet til at planlægge, hvornår du vil studere – og hvor. Uddannelsen kræver ikke fysisk fremmøde på vores afdelinger. Du kan derfor tilpasse dit studie til familieliv, arbejde, hvor du befinder dig i verden, eller hvad du ellers har travlt med i hverdagen.
Du skal være parat til at tage ansvar for din egen læring, og så skal du have en computer med kamera og mikrofon – og en stabil internetforbindelse.
Sådan foregår undervisningen
Al undervisning og alle eksamener er 100% online. Undervisningen er tilrettelagt i aktiviteter og temaer med ugentlige afleveringer, som du får feedback på. Der er dagligt mulighed for online kontakt til dine undervisere, hvis du har brug for hjælp eller har spørgsmål til opgaverne. Den samlede studietid svarer til det, man skal bruge på en fremmødeuddannelse, så du får de samme kompetencer og er klar til at komme i gang med dit fremtidige job.
Stor fleksibilitet
Finansøkonom online giver dig en høj grad af fleksibilitet i de to år, uddannelsen varer. Du skal kunne arbejde selvstændigt og struktureret og have selvdisciplin til at overholde de ugentlige deadlines.
Det kræver ikke særlige IT-kompetencer at studere online. Du skal blot være indstillet på at bruge computeren som primært arbejdsredskab. Via din computer får du adgang til en læringsplatform, hvor alt materiale og alle opgaver findes. Her afleverer du også besvarelser og får feedback. Onlinemøder bruger vi til vejledning, og når du skal være i kontakt med din studiegruppe.
Dit sociale studieliv
Når du vælger en onlineuddannelse på Cphbusiness, bliver du tilknyttet en studiegruppe med typisk fire studerende. Det forventes, at der afholdes en række ugentlige møder inden for normal studie-/arbejdstid. Din aktive deltagelse i studiegruppens samarbejde kan få stor betydning – ikke kun fagligt, men også socialt. Selvom det foregår online, kan du sagtens få glæde af det netværk, du her bliver en del af, resten af livet.
Cphbusiness har oprettet en række lokale uddannelsestilbud, så du kan få en god start på dit arbejdsliv og ikke behøver at tage til København for at studere.
Du kan læse til finansøkonom på vores afdeling på Bornholm, der er en del af Campus Bornholm i Rønne.
Tæt på
Som studerende kan du tage uddannelsen tættere på din bopæl og spare transporttid hver eneste dag. Samtidig vil uddannelsen foregå tættere på det lokale erhvervsliv - et erhvervsliv, som spiller en stor rolle på uddannelsen gennem cases, projekter og praktik.
Der er ikke forskel på indholdet. Uddannelsen er på samme faglige niveau og har samme faglige krav som i København.
Besøg Cphbusiness på Bornholm
Kunne du tænke dig en personlig samtale eller en rundvisning på Cphbusiness på Bornholm, hvor du kan høre mere om vores uddannelser? Så kontakt Ann-Sofi Markussen på e-mail asm@cphbusiness.dk eller telefon 36 15 49 55.
Optag
Finansøkonomuddannelsen på Bornholm har optag hvert andet år. Næste optag er sommer 2024.
Hvis du vil vide mere om Cphbusiness' lokale udbud på Bornholm, er du velkommen til at kontakte vores studievejledning.
Studiegrupper og aktiv læring
Studiegrupper er kernen i uddannelsen, og det er i studiegrupperne, at du vil arbejde med projekter, tage fat på virkelige problemstillinger og lære sammen med dine medstuderende.
Der er opgaver i studiegrupperne hver uge, og du skal regne med, at du skal arbejde sammen med din gruppe flere dage om ugen på skolen.
Studiet er bygget op omkring din aktive deltagelse i gruppearbejdet og andre aktiviteter. Det er en vigtig del af studiet. Der er ikke meget passiv lytning, og du skal være indstillet på at bidrage med din egen arbejdsindsats.
Feedback og kontakt til underviseren
I løbet af din studietid vil du modtage feedback på opgaver og projekter. En del af feedbacken vil komme fra underviserne, men der vil også være meget feedback fra dine medstuderende - både lokalt og fra de studerende i København.
Du vil også selv skulle give feedback til dine medstuderende i løbet i studiet.
Din underviser vil du møde fysisk én til to dage om ugen, og der vil være mulighed for at have virtuel kontakt fire til fem dage om ugen.
Ugeplaner og digital dannelse
Studiet er bygget op af sammenhængende moduler på tre til fem ugers varighed, og der ligger planer, så det er nemt for dig at se, hvad du og dine medstuderende skal i løbet af forløbet.
Du kommer til at arbejde med digitale materialer i løbet af studiet, bl.a. videoer, onlineplatforme, videoopkald og meget mere. Du har mulighed for at arbejde selvstændigt med materialerne, gense videoerne og studere fleksibelt.
Studiet er på forkant med fremtidens læringsformer, og det giver dig en erfaring, du vil kunne bruge i fremtiden. Vi har fokus på, at du bliver digitalt dannet, og vi hjælper dig godt i gang.
Har du spørgsmål til finansøkonomuddannelsen, er du altid velkommen til at kontakte vores studievejledere, som står klar til at hjælpe dig.
Cphbusiness City
Landemærket 11, 1119 København K. Åbningstider: mandag - torsdag kl. 10.00 - 14.00 Telefontræffetider: mandag - torsdag 9.00 - 11.00
På Cphbusiness er alle uddannelser tilrettelagt som fuldtidsstudium. Vi forsøger dog at skabe rammer, hvor du både kan studere på fuld tid og passe et fritidsarbejde, så du samtidig med dit studie kan styrke dine erhvervskompetencer. Derfor har du typisk to halve eller en hel skemafri dag per uge, som du kan bruge på dit studiejob, sammen med din studiegruppe eller på din egen forberedelse. Du skal dog forvente, at dit fritidsarbejde primært skal placeres aften og weekend.
Hvis du gerne vil opleve, hvad det vil sige at være studerende på Cphbusiness, kan du tilmelde dig et brobygningsforløb for dig eller din klasse.
Når du besøger Cphbusiness på brobygning, får du mulighed for at møde kommende medstuderende, og du får indblik i det studiemiljø, som du vil blive en del af. Det giver dig et godt udgangspunkt for at træffe den rigtige beslutning, når du skal vælge videregående uddannelse.