Ansøgningsfrister
15. marts kl. 12.00 Kvote 2
5. juli kl. 12.00 Kvote 1
Vil du gerne arbejde med økonomistyring, revision, regnskaber, løn eller budgetter? Lyder en titel som revisor, økonomimedarbejder eller controller interessant? Så er uddannelsen til financial controller noget for dig.
Financial controller-uddannelsen er den første byggesten på vej mod en karriere inden for bl.a. revision, økonomi og løn i store og små private eller offentlige virksomheder.
Uddannelsen klæder dig på til at kunne forstå og analysere økonomiske problemstillinger, og du vil kunne komme til at arbejde med fx controller- og rådgivningsopgaver, budgetter, regnskaber og løn.
På financial controller-uddannelsen får du kompetencer inden for det økonomiske felt, som du kan gå direkte ud og bruge i erhvervslivet.
Jobmuligheder
Når du er færdiguddannet som financial controller, kan du fx få job som:
Revisor
Controller
Økonomimedarbejder
Økonomikonsulent
Arbejdsløsheden er lav blandt nyuddannede financial controllere, og du vil have rigtig gode muligheder for at få et job med spændende arbejdsopgaver og god løn.
Muligheder for videreuddannelse
Med en financial controller-uddannelse har du mulighed for at læse videre på følgende uddannelser på Cphbusiness:
Opgørelse og afslutning af skatte og momsopgørelser
Afstemningsrutiner
Budgettering
Økonomisk nøgletalsrapportering
Lønadministration
Konsulentopgaver
Revisorer
Revision af årsrapportens hovedområder
Udarbejdelse af personlige indkomst og formueopgørelser
Udarbejdelse af skatteopgørelser for personligt erhvervsdrivende og selskaber
Afslutning og opstilling af årsrapporter
Business controller
Udarbejde budgetter og økonomiske prognoser
Udarbejde investeringsbudget, herunder business cases
Administrere investeringer og bevillinger
Agere som business partner for afdelings- og funktionsledere
Udarbejde ledelsesrapportering
Vedligeholde og rapportere key perfomance indicators
Deltage i regnskabsaflæggelsen
Som nyuddannet financial controller vil du have rigtig gode muligheder for at få et job med spændende arbejdsopgaver og god løn.
Du kan finde mere information om uddannelsen i Uddannelseszoom. Her kan du blandt andet se, hvilke brancher færdiguddannede fra uddannelsen arbejder i, hvilken løn en færdiguddannet fra uddannelsen i gennemsnit får, og hvor lang tid det tager en gennemsnitlig studerende at gennemføre uddannelsen.
I Uddannelseszoom har du også mulighed for at sammenligne informationer om uddannelsen med andre uddannelser på netop parametrene branche, løn, iværksætteri, gennemførsel, frafald og ledighed.
Nyt om financial controller
Gå ikke glip af events og ansøgningsfrister
Nye datoer på vej
Kom til åbent hus
Mød studerende, undervisere og studievejledere, og hør mere om studieliv og videregående uddannelser.
Du bliver stærk til kommunikation og samarbejde, og så bliver du i stand til at arbejde med bl.a.:
Økonomistyring
Revision
Controlling
Eksternt regnskab
Undervejs i financial controller-uddannelsen får du også udviklet din personlige gennemslagskraft, dine samarbejdskompetencer og kompetencer i forhold til at arbejde i teams og projekter.
På uddannelsen til financial controller skal du i et 3-måneders praktikforløb. Det er en super god måde at få prøvet alt det nye, du har lært, af i praksis. Praktikken er ulønnet og foregår typisk i en privat virksomhed.
Du skal selv finde din praktikplads. Cphbusiness modtager løbende praktikopslag fra virksomheder, der bliver lagt ud på vores hjemmeside, så de er tilgængelige for alle vores studerende.
Vi arrangerer også en karrieredag på 2. semester med oplæg fra en række virksomheder og studerende, der har været i praktik relevante steder, samt oplæg om praktikpladssøgning. På den måde sikrer vi, at du er klædt godt på til finde den rigtige praktikplads for dig.
At tage praktikken i udlandet er en enestående chance for at udvide dine kompetencer og give dit CV et internationalt præg.
Du har muligheden for at tage SU'en med dig til udlandet, ligesom du har mulighed for at søge forskellige legater i tillæg afhængig af, hvilket land du vælger.
Cphbusiness Studieliv og Læring assisterer studerende med studieophold i udlandet. Læs mere om dine muligheder.
“
Vi arbejder med cases og dykker bl.a. ned i revision, løn, analyse af regnskaber og får helt styr på grundlæggende bogføring. Vi arbejder tæt sammen i grupper, og vores undervisere er altid klar til at hjælpe os på vej. De trækker på deres erfaring fra erhvervslivet, og sammen med bl.a. gæsteforelæsere giver det os et helt klart billede af, hvordan det, vi lærer, skal bruges, når vi er færdige.
Studiets opbygning
Financial controller er en videregående uddannelse, der kun tager to år. De første tre semestre tager vi afsæt i de udfordringer, du kan møde i et job efter uddannelsen.
Du vil møde eksterne oplægsholdere og arbejde med cases, projekter, øvelser, opgaver og præsentationer, som tager udgangspunkt i danske og udenlandske virksomheder.
Underviserne kommer desuden selv med masser af erfaringer og er gennem projekter og klassebaseret undervisning tæt på dig som studerende.
På 4. semester er du i praktik i tre måneder i Danmark eller udlandet, hvor du får mulighed for at afprøve dine nye kvalifikationer og kompetencer i praksis. Derefter skal du udarbejde det afsluttende eksamensprojekt.
På 1. semester har du følgende fag:
Bogføring og Excel
Data og metode
Erhvervsjura
Erhvervsøkonomi
Kommunikation, rådgivning og samarbejde
Samfundsøkonomi
På 2. semester har du følgende fag:
Udvidet data og metode
Eksternt regnskab
Erhvervsøkonomi
Økonomistyring
Samfundsøkonomi
Valgfag
På 3. semester har du følgende fag:
Controlling og revision
Erhvervsjura/skat/moms
Erhvervsøkonomi
Udvidet eksternt regnskab
Valgfag
Fjerde semester består af et praktikforløb på tre måneder, hvor du får mulighed for at bruge de kvalifikationer, du har opnået på uddannelsen, i praksis. En del studerende får efterfølgende job i deres praktikvirksomhed, og du kan derfor også se praktikforløbet som din mulighed for at vise, at du er virksomhedens fremtidige kollega.
På det sidste semester skal du også skrive et afsluttende eksamensprojekt.
4. semester består af:
Praktikforløb og projekt (15 ECTS)
Afsluttende eksamensprojekt (15 ECTS)
Her kan du få et overblik over de eksamener og prøver, som du skal igennem i løbet af uddannelsen til financial controller.
1. semester
Tværfaglige prøver på baggrund af de aktuelle fag.
2. semester
Prøver i valgfag og tværfaglig prøve, der tager udgangspunkt i casearbejde.
3. semester
Prøve i valgfag og tværfaglige prøver på baggrund af de aktuelle fag.
4. semester
Praktikprøve og afsluttende eksamensprojekt.
Eksamenskatalog
Du finder detaljeret information om studiets eksamener i eksamenskataloget:
Mød studerende og undervisere, som fortæller om uddannelsen og studielivet.
For at se denne video skal du
Ansøgning og optagelse
På uddannelsen til financial controller er der studiestart om sommeren.
Har du en dansk gymnasial uddannelse, kan du søge optagelse via kvote 1 eller 2.
Har du en international eller udenlandsk eksamen, som er vurderet som sammenlignelig med en dansk gymnasial eksamen, eller har du en erhvervsuddannelse, skal du søge optagelse via kvote 2.
Frister 15. marts kl. 12: Kvote 2 5. juli kl. 12: Kvote 1
Steder Cphbusiness City, Cphbusiness Hillerød og online
Du kan søge optagelse med en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse.
Gymnasial uddannelse
Du kan søge optagelse med følgende gymnasiale uddannelser:
Almen studentereksamen (STX)
HF-eksamen (HF)
Merkantil studentereksamen (HHX)
Teknisk studentereksamen (HTX)
Gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (GIF)
Erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med en erhvervsuddannelse (EUX)
Tilsvarende færøske og grønlandske eksamener samt eksamenen fra Duborg-skolen og A.P. Møller Skolen
Du kan desuden søge optagelse med en international eller udenlandsk eksamen, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har vurderet som sammenlignelig med en dansk gymnasial uddannelse.
Søger du optagelse med en gymnasial uddannelse, skal du opfylde følgende fagspecifikke adgangskrav:
Engelsk C og enten matematik B eller virksomhedsøkonomi B
Erhvervsuddannelse
Du kan søge optagelse med en erhvervsuddannelse med en ordinær varighed på mindst 3 år. Du skal i så fald opfylde følgende fagspecifikke adgangskrav:
Engelsk C og enten matematik B eller virksomhedsøkonomi B
Udenlandsk eksamen – uden for Norden
Hvis du har en udenlandsk eksamen (fra et land uden for Norden), skal du uploade en såkaldt verification form sammen med din ansøgning. Her skal din skole skrive under på, hvor mange timers undervisning, du har haft i de fag, som er et adgangskrav til den uddannelse, du søger ind på.
Vi accepterer ikke andre verification forms end nedenstående. Hvis du ikke uploader denne verification form, så kan vi ikke vurdere din ansøgning.
Hvis du ikke har en adgangsgivende eksamen fra Danmark, Sverige eller Norge, vil Cphbusiness på baggrund af en konkret, individuel, faglig vurdering afgøre, om du skal bestå Studieprøven i dansk.
Har du en dansk gymnasial uddannelse, kan du søge optagelse via kvote 1 eller 2.
Har du en international eller udenlandsk eksamen, som er vurderet som sammenlignelig med en dansk gymnasial eksamen, eller har du en erhvervsuddannelse, skal du søge optagelse via kvote 2.
Ved vurdering af kvote 2-ansøgninger lægges vægt på følgende:
Gennemsnit fra den adgangsgivende eksamen
Den motiverede ansøgning
Erhvervserfaring, inkl. værnepligt og barsel
Relevant supplerende uddannelse og/eller kurser
Anden erfaring, fx højskoleophold, udlandsophold, frivilligt arbejde (minimum 3 måneder)
Vi tager maksimalt erhvervserfaring og anden erfaring svarende til en periode på sammenlagt 12 måneder i betragtning ved vurdering af din ansøgning. Erfaringen skal være på minimum 360 timer. Vi vurderer også ud fra en kombination af forskellige ansættelser.
Du kan finde en ansøgningsvejledning og ansøgningsfrister for sommeroptaget her:
Læs til financial controller online og få frihed og fleksibilitet
Financial controller online giver dig samme indhold og pensum som fremmødeuddannelsen, men du får fleksibilitet til at planlægge, hvornår du vil studere – og hvor. Uddannelsen kræver ikke fysisk fremmøde på vores afdelinger. Du kan derfor tilpasse dit studie til familieliv, arbejde, hvor du befinder dig i verden, eller hvad du ellers har travlt med i hverdagen.
Du skal være parat til at tage ansvar for din egen læring, og så skal du have en computer med kamera og mikrofon – og en stabil internetforbindelse.
Sådan foregår undervisningen
Al undervisning og alle eksamener er 100% online. Undervisningen er tilrettelagt i aktiviteter og temaer med ugentlige afleveringer, som du får feedback på. Der er dagligt mulighed for online kontakt til dine undervisere, hvis du har brug for hjælp eller har spørgsmål til opgaverne. Den samlede studietid svarer til det, man skal bruge på en fremmødeuddannelse, så du får de samme kompetencer og er klar til at komme i gang med dit fremtidige job.
Stor fleksibilitet
Financial controller online giver dig en høj grad af fleksibilitet i de to år, uddannelsen varer. Du skal kunne arbejde selvstændigt og struktureret og have selvdisciplin til at overholde de ugentlige deadlines.
Det kræver ikke særlige IT-kompetencer at studere online. Du skal blot være indstillet på at bruge computeren som primært arbejdsredskab. Via din computer får du adgang til en læringsplatform, hvor alt materiale og alle opgaver findes. Her afleverer du også besvarelser og får feedback. Onlinemøder bruger vi til vejledning, og når du skal være i kontakt med din studiegruppe.
Dit sociale studieliv
Når du vælger en onlineuddannelse på Cphbusiness, bliver du tilknyttet en studiegruppe med typisk fire studerende. Det forventes, at der afholdes en række ugentlige møder inden for normal studie-/arbejdstid. Din aktive deltagelse i studiegruppens samarbejde kan få stor betydning – ikke kun fagligt, men også socialt. Selvom det foregår online, kan du sagtens få glæde af det netværk, du her bliver en del af, resten af livet.
På Cphbusiness er alle uddannelser tilrettelagt som fuldtidsstudium. Vi forsøger dog at skabe rammer, hvor du både kan studere på fuld tid og passe et fritidsarbejde, så du samtidig med dit studie kan styrke dine erhvervskompetencer. Derfor har du typisk to halve eller en hel skemafri dag per uge, som du kan bruge på dit studiejob, sammen med din studiegruppe eller på din egen forberedelse. Du skal dog forvente, at dit fritidsarbejde primært skal placeres aften og weekend.
Hvis du gerne vil opleve, hvad det vil sige at være studerende på Cphbusiness, kan du tilmelde dig et brobygningsforløb for dig eller din klasse.
Når du besøger Cphbusiness på brobygning, får du mulighed for at møde kommende medstuderende, og du får indblik i det studiemiljø, som du vil blive en del af. Det giver dig et godt udgangspunkt for at træffe den rigtige beslutning, når du skal vælge videregående uddannelse.