Gå direkte til indhold
Smadar Markussen
  • Succeshistorie

Smadar skaber trivsel og resultater med sine nye ledelsesværktøjer

Smadar Markussen er teamleder i Nordania Leasing med ansvar for 11 medarbejdere. Hun er i fuld gang med akademiuddannelsen i ledelse på Cphbusiness, som har gjort hende bedre til både projektledelse og personaleledelse.

– Jeg nyder at være leder, men det vigtigste er, at mine medarbejdere nyder at have mig som leder. Jeg vil være den bedste chef for dem, så vi sammen kan levere så gode resultater som muligt. Og derfor uddanner jeg mig i ledelse.

Sådan siger 46-årige Smadar Markussen, som i løbet af efteråret dimitterer fra akademiuddannelsen i ledelse på Cphbusiness. Til daglig er hun teamleder for 11 medarbejdere i kundeserviceafdelingen i Nordania Leasing, Danmarks største leasingselskab.

Vi er en afdeling med rigtigt mange opgaver, og jeg har ansvaret for, at opgaverne bliver løst tilfredsstillende og til tiden, samtidig med at mine medarbejdere trives. Det har uddannelsen hjulpet mig med fra start.

Smadar Markussen

Teamleder, Nordania Leasing

Mærkede en faglig udvikling, som gav blod på tanden

Smadar Markussen blev teamleder og fik personaleansvar i 2020, efter at hun i en årrække havde været faglig leder i den samme afdeling. Hun er uddannet cand.ling.merc., men havde indtil 2018 ingen uddannelse inden for ledelse.

– Jeg meldte mig til faget projektledelse for at udvikle mine kompetencer, og det var utroligt spændende at få noget teori på plads og nogle værktøjer, som jeg kunne bruge i jobbet, siger hun.

Efterfølgende tog Smadar Markussen sammen med en række kolleger faget ledelse i praksis, og det gav hende endnu mere blod på tanden.

– Jeg udviklede mig meget, så jeg spurgte min chef om muligheden for at læse en hel akademiuddannelse i ledelse. Det fik jeg lov til, for min chef og virksomheden kunne godt se gevinsten i, at jeg blev en endnu stærkere leder, siger hun.


Læs mere om Cphbusiness' efter- og videreuddannelser i ledelse på cphbusiness.dk her:


Studie- og arbejdsopgaver går hånd i hånd

I løbet af lederuddannelsen har Smadar Markussen været særligt glad for, at undervisningen og eksamensopgaverne ligger så tæt op ad hendes opgaver på arbejdet.

– På hvert fag beskæftiger jeg mig med konkrete problemstillinger fra mit job. Jeg tryktester min nye viden og afprøver værktøjerne med det samme, og det har givet gode resultater, fortæller hun og fremhæver et eksempel fra sit seneste fag human resource management:

– Her skrev jeg om onboarding, samtidig med at jeg ansatte en ny medarbejder. Så jeg havde mulighed for at bruge det, jeg lærte på HR-management, til at onboarde den nye medarbejder, hvilket gik rigtigt godt.

Bedre til at planlægge opgaver og forstå medarbejdere

Næste skridt for Smadar Markussen er hovedopgaven på akademiuddannelsen. Men selvom uddannelsen endnu ikke er afsluttet, har udbyttet allerede været stort.

Jeg kan mærke en markant forbedring. Både i forhold til at planlægge og koordinere afdelingens opgaver, men også i min evne til at reflektere og forstå mine medarbejderes forskellige personlige egenskaber og få dem bragt bedst muligt i spil.

Smadar Markussen

Teamleder, Nordania Leasing

Og hun er ikke færdig med at uddanne sig, på trods af at hun snart dimitterer.

– Det har været så spændende, og jeg er generelt nysgerrig og glad for at udvikle mig. Så jeg kommer helt sikkert til at tage endnu flere kurser, siger hun.


Cphbusiness tilbyder flere forskellige efteruddannelser inden for fx ledelse, kommunikation og markedsføring. 

Læs om dem på cphbusiness.dk her:

Efteruddannelse