- Nyhed
Per Reeslev vinder Undervisningsprisen 2020
Underviser på finansområdet, Per Reeslev, har modtaget Undervisningsprisen 2020.
Det var en glad Per Reeslev, der i Uddannelses- og Forskningsministeriet fik overrakt Undervisningsprisen 2020 af uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og H.K.H. Kronprinsesse Mary.
Prisen blev uddelt den 30. september, og adjunkt Per Reeslev vandt en af de i alt syv priser, nemlig den for erhvervsakademisektoren.
Mød Per Reeslev, modtager af Undervisningsprisen 2020. Per Reeslev er adjunkt på Cphbusiness
Læs portrættet af Per Reeslev på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside: Per Reeslev | Prismodtager
Stort engagement og evig fornyelse
Per Reeslev blev udpeget som Cphbusiness' kandidat i november 2019, og baggrunden for indstillingen kan man dykke ned i her: Per Reeslev er Cphbusiness' kandidat til UFM's undervisningspris
Da sløret blev løftet for, at Per Reeslev ikke blot var Cphbusiness' vinder, men hele erhvervsakademisektorens, sagde uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen:
- Per Reeslev udfordrer sig selv og fornyer sig konstant, selvom han har undervist i over 40 år. Han gør en dyd ud af nærheden i sin undervisning, fordi han er overbevist om, at en tæt relation til de studerende betyder, at de får mere ud af undervisningen. Hans sprudlende energi er inspirerende, og for at få virkeligheden ind i undervisningen har han indført ’case competitions’ – noget der holder de studerende til ilden.