Gå direkte til indhold

Få hjælp og vejledning til

Kurser for ledige

Har du et spørgsmål til kurser for ledige, som du ikke kan finde svar på her, så tøv ikke med at kontakte os.

36 15 45 07
Mandag - fredag kl. 9 - 14
Studerende ved skillevej
  • Kurser for ledige

Ledelse i praksis

Ledelse i praksis er for dig, som ønsker at få styr på de grundlæggende ledelsesbegreber og -teorier, så du professionelt kan varetage ledelsesmæssige funktioner i praksis.

Vi udbyder kurset ledelse i praksis i samarbejde med Sofias Hus. Kurset er for dig, der gerne vil have styr på de helt grundlæggende ledelsesbegreber og -teorier og koble dem sammen med din praksis som leder. Det kan være som teamleder, projektleder, afdelingsleder eller i en anden stilling, hvor du har behov for at lede og motivere.

Det lærer du

På kurset vil du blandt andet stifte bekendtskab med centrale teorier og metoder inden for ledelse, og du vil lære, hvordan du arbejder med dem i praksis.

Derudover vil du lære at formidle problemstillinger og løsningsmuligheder til medarbejdere og samarbejdspartnere.

Fakta om kurset

Kurset er målrettet ledige, som har ret til seks ugers jobrettet uddannelse.

Ledelse i praksis er godkendt på den landsdækkende positivliste i erhvervsgruppen Ledelse.

Fagets akademikode er: 37454.

Tid og sted

Kurset er et heltidsstudie på seks uger fordelt på fysisk fremmøde og tillægsdage med selvstudie og gruppearbejde.

Kurset afvikles i dagtimerne med studieaktiviteter mandag til fredag kl. 9 - 15.

Sofias Hus
Godthåbsvej 6A, st.
2000 Frederiksberg

Vær opmærksom på, at kurset bliver udbudt i samarbejde med Sofias Hus, som vi derfor videregiver dine personoplysninger til.

Sådan tilmelder du dig

Det er dit jobcenter eller din a-kasse, der tilmelder dig kurset. Skal dit kursus bevilges gennem a-kassen, skal du udfylde en blanket (AR 237), som du modtager ved at udfylde kontaktformularen nedenfor.