Gå direkte til indhold

Få hjælp og vejledning til

Kurser for ledige

Har du et spørgsmål til kurser for ledige, som du ikke kan finde svar på her, så tøv ikke med at kontakte os.

36 15 45 07
Mandag - fredag kl. 9 - 14
Studerende på efteruddannelse og kurser
Studerende på efteruddannelse og kurser
Mindmap præsentation
  • Kurser for ledige

Ledelse i praksis

Ledelse i praksis er for dig, der ønsker at få styr på de helt grundlæggende ledelsesbegreber og teorier, som vil kunne opbygge kvalifikationer til at kunne varetage ledelsesmæssige funktioner professionelt i praksis.

Som et helt nyt element ser dette kursus også på den praktisk forståelse og implementering af risikoledelse inden for data og informationssikkerhed. 

Det lærer du

I samarbejde med Itucation udbydes faget ledelse i praksis, som er for dig, der ønsker at få styr på de grundlæggende ledelsesbegreber og teorier, og koble dem sammen med en praksis som leder - det kan enten være som teamleder, projektleder, afdelingsleder eller alle andre stillinger, hvor du har behov for at lede og motivere også i virksomheder, som har et risikoledelsesmæssig fokus på data- og informationssikkerhed.  

På faget vil du blandt andet lære noget om ledelsesområdet og de centrale teorier, metoder og sammenhænge samt hvordan du arbejder med det i praksis. Derudover vil du lære at formidle problemstillinger og løsningsmuligheder til medarbejder og samarbejdspartnere og få en forståelse af ledelsesstyringssystemer og risikoledelse. 

Vil du være en del af den digitale fremtid, vil dette kursus give dig en forståelse for de grundlæggende ledelsesbegreber sat i kontekst af forandrings- og risikoledelse, hvor vi gennemgår et ledelsessystem til håndtering af informationssikkerhed. 

Fakta om kurset

Kurset er målrettet ledige, som har ret til seks ugers jobrettet uddannelse.

Ledelse i praksis er godkendt på den landsdækkende positivliste i erhvervsgruppen ledelse. 

Fagets akademikode er: 37454.

Tid og sted

Kurset er et heltidsstudie på seks uger som afholdes enten online eller fysisk fremmøde med selvstudie og gruppearbejde.

Kurset afvikles i dagtimerne med studieaktiviteter mandag til fredag kl. 9.00 - 15.00.

Itucation
Svanevej 22
2400 København NV

Få rådgivning om kursets faglige indhold og vejledning i ansøgningsprocessen her: Ledelse i Praksis inkl. Risikohåndtering & informationssikkerhed 

Vær opmærksom på, at kurset bliver udbudt i samarbejde med Itucation, som vi derfor videregiver dine personoplysninger til. 

Sådan tilmelder du dig

Det er dit jobcenter eller din a-kasse, der tilmelder dig kurset. Skal dit kursus bevilges gennem a-kassen, skal du udfylde en blanket (AR 237), som du modtager ved at udfylde kontaktformularen nedenfor.