Gå direkte til indhold

Få hjælp og vejledning til

Kurser for ledige

Har du et spørgsmål til kurser for ledige, som du ikke kan finde svar på her, så tøv ikke med at kontakte os.

36 15 45 07
Mandag - fredag kl. 9 - 14
Studerende på efteruddannelse og kurser
Studerende på efteruddannelse og kurser
Studerende med computer
  • Kurser for ledige

Brugerundersøg­else og UX

Ønsker du at opnå en dyb forståelse af brugernes behov og blive en dygtig UX-researcher eller UX-designer? Så er dette kursus noget for dig.

På kurset brugerundersøgelse og UX lærer du at arbejde professionelt med UX user research, og du får en dyb forståelse for brugernes behov. Du bliver desuden undervist i de mest relevante programmer i Adobe Creative Cloud (InDesign, Photoshop, Illustrator), CMS'et WordPress og designværktøjet Figma. Du får også en introduktion og tips til dit arbejde med AI-værktøjer, herunder ChatGPT.

Det lærer du

Kurset gør dig i stand til at arbejde professionelt med at optimere brugeroplevelser på hjemmesider, apps og software i samarbejde med andre i designprocessen (brugere, product owners, udviklere og grafiske designere).

Derudover lærer du at arbejde med hele designprocessen - lige fra håndtegnede skitser til interaktive prototyper. Fokus er en dyb forståelse af brugernes behov, som er en vigtig faktor, når du vil udvikle digitale produkter, som virker og sælger bedre. Afhængigt af din baggrund vil du kunne arbejde med UX-research og UX-design efter kurset.

Fakta om kurset

Kurset er målrettet ledige, som har ret til seks ugers jobrettet uddannelse.

Brugerundersøgelse og UX er godkendt på den landsdækkende positivliste i erhvervsgruppen IT og teleteknik samt på den regionale positivliste nr. 142 i erhvervsgruppen IT og teleteknik. Fagets akademikode er 20236.

Brugerundersøgelse og UX er et kursus under Cphbusiness' akademiuddannelse i informationsteknologi.

Tid og sted

Kurset er et heltidsstudie på seks uger, som afholdes enten online eller fysisk fremmøde med selvstudie og gruppearbejde.

Kurset afvikles i dagtimerne med studieaktiviteter mandag til fredag kl. 9.00 - 15.00.

Itucation
Svanevej 22
2400 København NV

Læs mere om kursets faglige indhold og få vejledning i ansøgningsprocessen her: Brugerundersøgelser og UX.

Vær opmærksom på, at kurset bliver udbudt i samarbejde med Itucation, som vi derfor videregiver dine personoplysninger til.

Sådan tilmelder du dig

Det er dit jobcenter eller din a-kasse, der tilmelder dig kurset. Skal dit kursus bevilges gennem a-kassen, skal du udfylde en blanket (AR 237), som du modtager ved at udfylde kontaktformularen nedenfor.