Gå direkte til indhold

Få hjælp og vejledning til

Kurser for ledige

Har du et spørgsmål til kurser for ledige, som du ikke kan finde svar på her, så tøv ikke med at kontakte os.

36 15 45 07
Mandag - fredag kl. 9 - 14
Efteruddannelse og kurser
Studerende med computer
  • Kurser for ledige

AI - Anvendelse af kunstig intelligens

Vil du blive klædt på til fremtidens arbejdsmarked og få forståelse af, hvad AI er, og hvor AI bliver brugt? Så er kurset AI noget for dig.

På kurset bliver du introduceret til den stigende anvendelse af kunstig intelligens (AI). AI-området udvikler sig lynhurtigt, og det er derfor helt essentielt at have en finger på pulsen. Dette kursus giver dig den nyeste viden og forståelse for, hvordan AI kan anvendes strategisk og etisk i erhvervslivet.

Det lærer du

Kurset giver dig indsigt i AI's grundlæggende principper, og du lærer, hvordan disse teknologier anvendes og integreres for at øge effektiviteten og innovationen i erhvervslivet.

AI-kurset kræver ingen forudgående erfaring inden for teknologi eller programmering. Uddannelsen er designet til at give alle, uanset baggrund, den nødvendige viden og de praktiske færdigheder, der kræves for at forstå og anvende AI i en kontekst på arbejdsmarkedet.

I løbet af kursets 6 uger vil du blive undervist i ChatGPT, Google Gemini, Microsoft Copilot samt en række andre AI-værktøjer.

Undervisningen vil veksle mellem teori og praktiske opgaver, så der er rig mulighed for at fordybe sig og opbygge praktisk erfaring.

Fakta om kurset

Kurset er målrettet ledige, som har ret til seks ugers jobrettet uddannelse.

Anvendelse af kunstig intelligens (AI) er godkendt på den landsdækkende positivliste i erhvervsgruppen IT og teleteknik samt på den regionale positivliste nr. 2 i erhvervsgruppen akademisk arbejde. Fagets akademikode er 20235.

Kurset hører under Cphbusiness' akademiuddannelse i informationsteknologi.

Tid og sted

Kurset er et heltidsstudie på seks uger, der foregår online. Undervisningsformen er en blanding af holdundervisning, selvstudie og gruppearbejde.

Kurset afvikles i dagtimerne med studieaktiviteter mandag til fredag kl. 9.00 - 15.00.

Itucation
Svanevej 22
2400 København NV

Læs mere om kursets faglige indhold og få vejledning i ansøgningsprocessen her: Anvendelse af kunstig intelligens (AI).

Vær opmærksom på, at kurset bliver udbudt i samarbejde med Itucation, som vi derfor videregiver dine personoplysninger til.

Sådan tilmelder du dig

Det er dit jobcenter eller din a-kasse, der tilmelder dig kurset. Skal dit kursus bevilges gennem a-kassen, skal du udfylde en blanket (AR 237), som du modtager ved at udfylde kontaktformularen nedenfor.