

- Laboratorie og Miljø
Virksomhedsrapportering af biodiversitet og økosystemer under ESG (E4)
Hvordan kan SMV’er arbejde med og rapportere omkring biodiversitet og økosystemer?
Det er forventningen, at mange virksomheder – både de store og små/mellemstore (SMV'er) – står på bar bund, når det kommer til at forstå, hvordan de kan arbejde med eller rapportere om biodiversitet og økosystemer. Mange har ikke i tilstrækkelig grad fokus på, hvad der er væsentligt i deres værdikæder, og mangler viden om, hvordan de kan rapportere om det. Desuden er der kun få og ofte engelsksprogede guides og værktøjer tilgængelige, hvilket skaber en klar barriere. Både nationalt og internationalt. En anden udfordring er den generelle manglende forståelse af, hvad biodiversitet og økosystemer egentlig betyder i en virksomheds kontekst, og hvordan det skal integreres i deres strategi.
Hvor kommer tesen fra?
I modsætning til klimarapportering som fx ESRS E1, der henviser til GHG-protokollen og kræver en høj detaljeringsgrad, er biodiversitet og økosystemer ikke underlagt samme stringente krav. Dette giver virksomhederne en vis fleksibilitet til at udskyde rapporteringen om deres påvirkning på biodiversiteten i de første år af deres rapportering, selvom det vurderes som væsentligt. Baseret på samarbejde med virksomheder og den viden, der er blevet opbygget på området, vurderes det, at der stadig mangler væsentlig viden om, hvordan virksomheder kan vurdere deres påvirkninger på biodiversitet og økosystemer. Hvis blot nogle af disse forventninger viser sig at holde stik, vil det underbygge behovet for et projekt, der kan ruste SMV'erne til at navigere i og rapportere på biodiversitet og økosystemer.
Kontakt projektlederen
