- Salg og Markedsføring
Retail Reinvented
Værktøjskasse til detailhandelsvirksomheder, som vil skabe bedre kundeoplevelser.
Retail Reinvented er et forskningsprojekt, der havde fokus på at inspirere, udvikle idéer og dele viden, som kan styrke danske detailvirksomheder i den skærpede konkurrence på detailmarkedet.
Digital værktøjskasse skal hjælpe detailvirksomheder
I samarbejde med flere hundrede studerende og mange forskellige detailvirksomheder har vi i løbet af tre år analyseret de muligheder og udfordringer, dansk detailhandel står over for.
På baggrund af det har vi udviklet værktøjskassen Retail Reinvented toolbox som et tilbud for virksomheder, der vil udvikle forretningen gennem bedre kundeoplevelser.
Retail Reinvented toolbox giver den enkelte detailhandler konkrete og praktiske værktøjer til at udvikle unikke kundeoplevelser.
Værkstøjskassen følger en proces på seks forskellige faser, som hver har tilhørende spørgsmål, aktiviteter og værktøjer.
Du kan følge alle faserne kronologisk, men det er også muligt at vælge enkelte elementer ud og dykke direkte ned i dem.
De seks faser
- Fastlæg udfordringer og mål
- Indhent data
- Identificér de vigtigste indsigter
- Skab gode kundeoplevelser
- Design din løsning
- Test din løsning
Find Retail Reinvented toolbox her
Find inspiration til detaildagligdagen
I løbet af projektet har vi med fem seminarer fokuseret på forskellige temaer i detailbranchen.
Alle oplæggene fra seminarerne er tilgængelige online. På den måde kan du selv vælge, om du vil se et helt seminar eller blot dykke ned i enkelt oplæg.
De fem seminarer
- Detailbranche skal gentænke sin kommunikation og adfærd overfor fremtidens displays og teknologier
- Skab bedre kundeoplevelser og en stærk forretning via digitale displays og teknologier
- Giganternes indmarch i detailhandlen
- Data er guld for de små detailbutikker
- Den unikke kundeoplevelse