Gå direkte til indhold
Studerende på efteruddannelse og kurser
  • Bæredygtighed

FN's Verdensmål som business case

Hvordan arbejder små og mellemstore danske virksomheder med FN’s verdensmål?

Forskningsprojektet FN’s Verdensmål som business case er baseret på blandt andet interviews med syv forskellige virksomheder inden for forskellige brancher. I projektet har vi set nærmere på, i hvilket omfang små og mellemstore danske virksomheder (SMV'er) efterlever FN's Verdensmål.

Inspirationskatalog skal hjælpe SMV'erne

På baggrund af den viden, som er skabt i forskningsprojektet, har vi samlet et inspirationskatalog.

Målet er at hjælpe danske SMV’er, der vil arbejde med FN’s Verdensmål for at sætte bæredygtighed på agendaen. Andre før dig har gjort en række erfaringer, som de gerne deler ud af, og selvom flere af deres virksomheder er kommet langt, er ingen af dem endnu kommet helt i mål.

Med syv kompetencer som udgangspunkt

Virksomhederne, som deltager i projektet, er blevet bedt om at forholde sig til syv kompetencer. En teoretisk ramme, som stammer fra bogen Forretning for fremtiden – succés med Verdensmålene af Erik Thomas Johnson og Kristoffer Nilaus Tarp.

De syv kompetencer er:

  • Mål dit aftryk
  • Skab og forfølg en bæredygtig vision
  • Motivér, involvér og engagér
  • Gentænk og innovér
  • Fokusér og realisér
  • Byg, mål, lær og opskalér
  • Integrér bæredygtighed i kerneforretningen

Hent inspirationskataloget og bliv klogere på de syv kompetencer

Baggrund for projektet

Flere store virksomheder skaber værdi ved at være med på den bæredygtige dagsorden. For SMV'erne er historien en anden. At få kortlagt ruten frem mod at kunne drive forretning og samtidig gøre noget godt for kloden er særligt svært for danske SMV'ere, som udgør 99 pct. af det danske erhvervsliv.

En analyse fra Dansk Erhverv viser blandt andet, at mange SMV'er slet ikke arbejder med FN's Verdensmål. Desuden er der er et stort gab såvel i viden som i konkret arbejde med FN's Verdensmål for SMV'er og større virksomheder. Men danske SMV'er kan også få gavn af en bæredygtig indsats. Og de har ofte en fordel i kraft af en større agilitet og eksekveringsevne.

Er bæredygtighed et konkurrenceparameter?

Ud af de syv virksomheder svarer tre, at bæredygtighed ikke er et aktuelt konkurrenceparameter. Andre faktorer såsom pris, produkternes funktionelle kvalitet og serviceniveau er stadig de helt afgørende parametre i disse brancher.

To virksomheder svarer, at deres arbejde med bæredygtighed i hvert fald i starten er det rene filantropi. Tre virksomheder er oprindeligt grundlagt med ønsket om at skabe en bæredygtig forretning. Alle tre virksomheder har dog oplevet, at det har været besværligt at være bæredygtig hele vejen rundt, og derfor har de reduceret deres ambitionsniveau.

Fælles for de syv virksomheder er, at de alle tror på, at fremtidens partnere og forbrugere vil efterspørge og opprioritere bæredygtighed. De ser nutiden som en overgangsperiode frem mod deciderede krav om, at en virksomhed kan dokumentere, at den efterlever bæredygtighedsprincipper.


Virksomhederne der er med i projektet


Læs projektets afslutningsrapport

Andre projekter

Overvej også