Efteruddannelse og kurser
Handelsbetingelser
Læs handelsbetingelserne, som gælder, når du læser efteruddannelse på Cphbusiness.
Handelsbetingelser
Generelle oplysninger
Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy (herefter Cphbusiness)
CVR: 3167 8021 Landemærket 11
Landemærket 11
1119 København K
udbud@cphbusiness.dk
Tlf. nr. 36 15 48 66
1. Køb
Disse handelsbetingelser omfatter købssituationer, hvor privatpersoner indgår aftale om køb af fag eller kurser på efter- og videreuddannelse udbudt af Cphbusiness.
Studerende på fuldtidsuddannelserne og hold, hvor der er indgået aftale med en virksomhed om køb, er ikke omfattet af disse betingelser.
1.1 Hvilke køb er omfattet af disse betingelser
1.1.1 Køb af fag eller kurser
Disse handelsbetingelser omhandler køb af fag eller kurser på efter- og videreuddannelserne udbudt af Cphbusiness.
‘Fag’ defineres her som undervisning, der er en del af en kompetencegivende uddannelse, og som giver ECTS-point. ‘Fag’ omfatter også ‘Indledende fag’ til akademiuddannelserne, selvom disse fag ikke giver ECTS-point.
‘Kurser’ defineres her som undervisningsaktivitet uden ECTS-point.
Den vare, der indgås aftale om undervisning og eventuelt eksamen såvel som adgang til digitalt indhold på den anvendte digitale læringsplatform, såfremt dette er en del af undervisningen. Der er således tale om en samlet ydelse.
1.1.2 Køb af eksamen for selvstuderende
Enhver kan som selvstuderende aflægge prøver og deltage i anden bedømmelse, der indgår i udbudt åben uddannelse, dvs. på en kompetencegivende uddannelse, uden at have deltaget i undervisningen. Selvstuderende kan ikke, ved at benytte denne adgang til at aflægge prøver, opnå flere eksamensforsøg end det antal, der følger af reglerne for den enkelte uddannelse. Disse handelsbetingelser omfatter sådanne køb af eksamen som selvstuderende på efter- og videreuddannelserne udbudt af Cphbusiness.
Den vare, der indgås aftale om, er dels en vurdering af om ansøger opfylder adgangsbetingelserne til den uddannelse, hvori den eksamen man ønsker at aflægge, indgår. Og dels planlægning og afvikling af den specifikke eksamen, og efterfølgende udstedelse af eksamensbevis, såfremt der er opnået en bestået karakter.
I den resterende del af dette dokument omtales både køb af fag, kurser og eksamen som selvstuderende som holdet medmindre andet er præciseret.
1.2 Ansøgning om optagelse på et hold
Ansøgning om optagelse på et hold foretages ved at udfylde ansøgningsformularen på Cphbusiness’ hjemmeside. En forudsætning for optagelse på et specifikt fag er, at ansøger opfylder adgangskravene til den kompetencegivende uddannelse, som faget hører under. På kurser er der som hovedregel ikke adgangskrav.
Når ansøger accepterer handelsbetingelserne i forbindelse med indsendelse af sin ansøgning, accepteres desuden, når det handler om optagelse på et fag, at:
- dokumentation for opfyldelse af adgangskrav til uddannelsen skal fremsendes forud for opstartsdatoen på det hold, som ansøger har søgt om optagelse på
- adgang til undervisning og eksamen mistes, hvis deltagergebyret ikke betales inden den angivne frist, jf. afsnit 3.
Når ansøger accepterer handelsbetingelserne i forbindelse med indsendelse af sin ansøgning, accepteres desuden, når det handler om optagelse til en eksamen som selvstuderende, at:
- dokumentation for opfyldelse af adgangskrav til uddannelsen skal fremsendes inden for 4 uger og senest inden eksamens påbegyndelse, som defineret i afsnit 2.
- adgang til eksamen mistes, hvis deltagergebyret ikke betales inden den angivne frist, jf. afsnit 3.
Når ansøger accepterer handelsbetingelserne i forbindelse med indsendelse af sin ansøgning, accepteres desuden, når det handler om deltagelse på kurser, at:
- adgang til undervisning mistes, hvis deltagergebyret ikke betales inden den angivne frist, jf. afsnit 3.
1.3 Indgåelse af aftale
Aftalen om køb indgås mellem Cphbusiness og den ansøger, der søger om optagelse på et fag eller tilmelder sig et kursus på Cphbusiness. Dette gælder uanset, hvem der betaler for ansøgers deltagergebyr.
Aftalen er bindende fra ansøgningstidspunktet, men aftalen er dog fra Cphbusiness’ side betinget af, at ansøger opfylder eventuelle adgangskrav, og at der er ledige pladser på holdet. Cphbusiness forbeholder sig retten til at afvise ansøgere, såfremt Cphbusiness af kapacitetsmæssige årsager ikke kan optage alle rettidigt tilmeldte ansøgere på et konkret hold. Kriterier for prioritering af rettidigt tilmeldte ansøgere offentliggøres på Cphbusiness’ hjemmeside.
Når ansøgningen om optagelse på et fag eller tilmeldingen til et kursus er behandlet af Cphbusiness, og det er konstateret, at ansøger opfylder eventuelle adgangskrav, og at der er ledige pladser på holdet, godkendes ansøgningen. Når Cphbusiness godkender ansøgningen, hvilket ansøger modtager bekræftelse på via Digital Post eller e-mail, er aftalen om køb bindende for begge parter, med mindre ansøger overholder reglerne for benyttelse af fortrydelsesretten, jf. afsnit 4. Cphbusiness kan til enhver tid træde tilbage fra aftalen, hvis holdet ikke oprettes, eller hvis holdet aflyses, jf. afsnit 1.4.
1.4 Oprettelse / aflysning af hold
Alle holds oprettelse afhænger af antal optagne ansøgere eller tilmeldte kursister på holdet. Når ansøger er optaget, vil vedkommende forud for opstartsdatoen for holdet (for køb af fag eller kurser) eller eksamens påbegyndelse (for køb af eksamen som selvstuderende) modtage information om, at holdet starter planmæssigt. Hvis holdet ikke oprettes, eller hvis det efterfølgende aflyses, oplyses dette via Digital Post eller e-mail.
Ansøger kan ikke gøre nogen form for krav gældende mod Cphbusiness i det tilfælde, hvor et hold ikke oprettes eller må aflyses. Dog gælder fortrydelsesretten, som beskrevet i afsnit 4.3. fortsat.
1.5 Varighed og undervisningsform
Den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen kan variere, men den samlede tid til undervisning, læsning, forberedelse og eksamensforberedelse er den samme uanset den pædagogiske tilrettelæggelse.
Cphbusiness forbeholder sig retten til at tilrettelægge og omlægge undervisningen og eksamen på det hold, der indgås aftale om, ved helt uoverstigelige force majeure-lignende forhold.
2. Levering
Ved køb af fag eller kurser betragter Cphbusiness levering af ydelsen som påbegyndt og varen taget i brug ved opstartsdatoen for holdet, som udgør første planlagte undervisnings- eller kursusdag (uanset ansøgers fremmøde).
Ved køb af eksamen som selvstuderende betragter Cphbusiness levering af ydelsen som påbegyndt og varen taget i brug, når eksamen er påbegyndt. Dette afhænger af den konkrete eksamensform (for eksamensformer, hvor flere af de nedenstående tidspunkter er relevante, betragtes eksamen som påbegyndt ved det tidligste tidspunkt):
- Når eksamensspørgsmål/case udleveres (ved eksaminer, hvor et sådan udleveres)
- På afleveringsdagen (ved eksaminer, hvori der indgår et skriftligt produkt)
- På eksamensdagen (ved skriftlig stedprøve eller ved mundtlig eksamen, hvori der ikke indgår et skriftligt oplæg)
3. Betaling
En forudsætning for, at en studerende kan deltage i undervisningen og eventuelt gå til eksamen, er, at Cphbusiness har modtaget betaling for deltagelse i form af deltagergebyr inden den angivne frist.
Ansøgeren kan ved tilmelding oplyse Cphbusiness, at vedkommendes arbejdsgiver eller anden 3. part (herefter benævnt firma) skal betale deltagergebyret. Cphbusiness udsteder en faktura eller EAN-faktura, der sendes direkte til firmaet. Hvis firmaet afviser at betale deltagergebyret, påhviler det ansøgeren at betale deltagergebyret.
3.1 Kortbetaling
Beløbet reserveres på betalingskortet og trækkes tidligst ved bekræftelse på holdets oprettelse, dog først når Cphbusiness har godkendt ansøgningen, jf. afsnit 1.3.
Ved køb af flere hold på én gang, trækkes det samlede beløb for deltagelse på holdene, når det kan bekræftes, at minimum et af holdene oprettes. Hvis de andre hold ikke oprettes, eller hvis de efterfølgende aflyses, refunderer Cphbusiness beløbet for de pågældende hold.
Når beløbet reserveres på betalingskortet, sendes en ordrebekræftelse via Digital Post eller e-mail til ansøger, og der sendes en kvittering, når beløbet trækkes på betalingskortet.
Hvis betalingsfristen overskrides
Hvis betalingsfristen overskrides, sendes en rykker. Betales første rykker ikke, sendes anden rykker med advarsel om overdragelse af fordringen til inkasso hos Gældsstyrelsen. Betales denne heller ikke, frameldes den studerende, men fordringen bibeholdes.
Den studerende vil ikke have mulighed for at deltage i undervisningen eller gå til eksamen i faget. Betaling opkræves uanset studieaktivitet.
3.2 Betaling via faktura / EAN-faktura
Faktura / EAN-faktura udstedes ved holdets oprettelse, dog først når Cphbusiness har godkendt ansøgningen om optagelse på holdet, jf. afsnit 1.3.
Bankoverførsel fra udenlandsk bankkonto:
IBAN: DK6130003100256533
Swift: DABADKKK
Hvis betalingsfristen overskrides
Hvis betalingsfristen overskrides, sendes en rykker. Betales første rykker ikke, sendes anden rykker med advarsel om overdragelse af fordringen til inkasso hos Gældsstyrelsen. Betales denne heller ikke, frameldes den studerende, men fordringen bibeholdes.
Den studerende vil ikke have mulighed for at deltage i undervisningen eller gå til eksamen i faget. Betaling opkræves uanset studieaktivitet.
For betaling med ikke-refunderet deltagergebyr
Ved brug af tilbud om at benytte ikke-refunderet deltagergebyr ved ansøgning om optagelse på et nyt hold eller ved force majeure, foretages betaling via faktura eller EAN-faktura ved eventuel difference. Dette sker eksempelvis, hvis en studerende tilbydes at blive flyttet til en senere holdopstart som følge af helt uoverstigelige force majeure-lignende forhold, og der eksisterer en prisdifference i forhold til tidligere indbetalte deltagergebyr. Fakturaen sendes tidligst ved holdets oprettelse, dog først når Cphbusiness har godkendt ansøgningen om optagelse på holdet, jf. afsnit 1.3.
3.3 Jobcenter og a-kasser
Fakturering til jobcenter og a-kasser sker kun efter forudgående aftale og med angivelse af kontaktperson. Vi henviser til Uddannelses- og Forskningsministeriets side med de relevante tilmeldingsblanketter og information om betalingsloven: Bekendtgørelse om betaling for visse uddannelsesaktiviteter på Uddannelses- og Forskningsministeriets område i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
3.4 Omstillingsfonden
Ved ansøgning om optagelse på et hold, hvor omstillingsfonden angives som betaler, vil Cphbusiness opkræve midlerne direkte fra omstillingsfonden. Ansøger skal i forbindelse med sin ansøgning erklære på tro og love, at vedkommende er berettiget til at modtage midler fra omstillingsfonden til betaling af faget.
I tilfælde af, at ansøger overskrider sin årlige kvote ved ansøgning, påhviler det ansøger at betale differencen. Betaling af difference foretages som udgangspunkt som kortbetaling. Beløbet reserveres på betalingskortet og trækkes tidligst ved bekræftelse på holdets oprettelse, dog først når Cphbusiness har godkendt ansøgningen om optagelse på holdet, jf. afsnit 1.3.
Ved køb af flere fag på én gang, trækkes det samlede beløb for fagene, når det kan bekræftes, at minimum et af holdene oprettes. Hvis de andre hold ikke oprettes, eller hvis de efterfølgende aflyses, refunderer Cphbusiness beløbet for de pågældende fag.
Når beløbet reserveres på betalingskortet, sendes en ordrebekræftelse via Digital Post eller e-mail til ansøger, og der sendes en kvittering, når beløbet trækkes på betalingskortet.
Hvis differencen ikke er betalt inden udgangen af kvartalet for holdets startdato, frafalder tildelingen af midler fra omstillingsfonden og det påhviler ansøger at betale det fulde deltagergebyr.
Det påhviler ansøger at betale eventuelle omkostninger i tilfælde af, at Cphbusiness bliver bekendt med, at de oplysninger, ansøger har erklæret på tro og love, er ukorrekte. I tilfælde af, at ansøger har erklæret ukorrekte oplysninger på tro og love, kan ansøgeren blive politianmeldt for dokumentfalsk.
4. Fortrydelsesret
4.1 Ved køb af fag
Det følger af lov om forbrugeraftaler, at ansøgere har 14 dages fortrydelsesret fra det tidspunkt, hvor Cphbusiness har godkendt ansøgningen, og en bindende aftale er indgået. Fra det tidspunkt, hvor levering af ydelsen er påbegyndt, og varen er taget i brug, jf. vilkår for levering i afsnit 2, bortfalder deltagerens fortrydelsesret.
Framelding med fuld refusion af evt. foretaget betaling kan foretages frem til, at ansøger tager varen i brug, jf. vilkår for levering i afsnit 2. Framelding efter dette tidspunkt medfører fuld betaling af deltagergebyret.
4.2 Ved køb af eksamen som selvstuderende
Det følger af lov om forbrugeraftaler, at ansøgere har 14 dages fortrydelsesret fra det tidspunkt, hvor Cphbusiness har godkendt ansøgningen, og en bindende aftale er indgået. Fortrydelsesretten bortfalder dog i det øjeblik eksamen påbegyndes, jf. afsnit 2. Framelding efter dette tidspunkt medfører fuld betaling af deltagergebyret.
4.3 Benyttelse af fortrydelsesretten
For at udøve fortrydelsesretten skal ansøger meddele Cphbusiness sin beslutning om at fortryde aftalen om køb klart og utvetydigt (via postbesørget brev eller e-mail). Se kontaktoplysninger nedenfor.
Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis meddelelsen om udøvelse af fortrydelsesretten er sendt, inden fortrydelsesfristen er overskredet.
Til
Cphbusiness
Att: Partner
Nansensgade 19, 6. sal
1366 København K
eller
For at udøve fortrydelsesretten skal ansøger oplyse tilmeldings-ID, hvilket fremgår af brevet i e-Boks med betalingspåmindelse og ordrebekræftelse.
4.3.1 Følger af fortrydelse og tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis ansøger udøver sin fortrydelsesret rettidigt, refunderes alle modtagne betalinger uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor meddelelse om beslutning om fortrydelse er modtaget.
Ved brug af midler fra omstillingsfonden, andre kompetencefonde eller tilbud om at benytte ikke-refunderet deltagergebyr ved tilmelding til nyt fag, refunderes udelukkende eventuel indbetalt difference.
Tilbagebetaling sker med samme betalingsmiddel som ved den oprindelige transaktion, medmindre ansøger udtrykkeligt har indvilget i andet. Under alle omstændigheder pålægges ansøger ikke yderligere gebyrer som følge af tilbagebetalingen.
4.4 Betaling med midler fra omstillingsfonden
Ved framelding frem til at ansøger tager varen i brug, jf. vilkår for levering i afsnit 2, frigives midler tildelt fra omstillingsfonden. Framelding efter dette tidspunkt medfører, at ansøger har brugt de tildelte midler fra omstillingsfonden uanset studieaktivitet.
4.5 Fortabelse af fortrydelsesret
Når ansøger ved køb af fag eller kurser første gang tager varen i brug, kan fortrydelsesretten ikke længere benyttes, da ydelsen i så fald betragtes som leveret (jf. afsnit 2).
Ved framelding senest 1 måned efter fortrydelsesfristens udløb, kan der til den studerende ved køb af fag udstedes et tilbud om at benytte ikke-refunderet deltagergebyr ved tilmelding til nyt fag. Varigheden af dette tilbud vil fremgå af det konkrete tilgodehavende. Bemærk at denne bestemmelse ikke gælder ved køb af kurser, men alene ved køb af fag.
Ansøgere, der har ansøgt om og blevet bevilliget midler fra omstillingsfonden eller andre kompetencefonde til betaling af deltagelse på faget, tilbydes ikke muligheden for at modtage et tilgodehavende og ej heller at benytte ikke-refunderet deltagergebyr ved tilmelding til et nyt hold.
Når ansøger har købt eksamen som selvstuderende kan fortrydelsesretten ikke længere benyttes, hvis eksamen påbegyndes inden for 14 dage fra aftalen om købet er indgået.
Ved accept af handelsbetingelserne i forbindelse med køb af et fag hos Cphbusiness, accepterer ansøger vilkårene for fortabelse af fortrydelsesret. Ansøger modtager en kvittering via Digital Post eller e-mail på at have accepteret denne betingelse for købet.
5. Priser
Priser på varen findes under "Tilmelding" til hvert enkelt hold.
Der skal ikke betales moms på de udbudte fag eller kurser.
Cphbusiness forbeholder sig retten til at ændre gældende priser med et forudgående skriftligt varsel til ansøger. En eventuel prisændring vil altid efterfølges af en periode med fortrydelsesret.
6. Persondatapolitik
For at du kan indgå aftale med Cphbusiness, er det nødvendigt, at vi behandler en række oplysninger om dig. Du kan finde Cphbusiness’ persondatapolitik her.
7. Klageadgang
Klagemulighed i forbindelse med køb findes på cphbusiness.dk/klage via login med studiekonto. Alternativt kan klagen sendes til klage@cphbusiness.dk, hvis ansøger/den studerende ikke har adgang til sin konto.
8. Kontaktoplysninger
Ved spørgsmål til køb, kontakt udbud@cphbusiness.dk.
Handelsbetingelserne er senest opdateret og gældende fra den 6. juli 2022.