- Diplom
Afgangsprojekt
Afgangsprojektet afslutter diplomuddannelsen i vurdering og ejendomsinvestering. Her får du mulighed for at vise, hvad du kan, og gå i dybden med et emne, du brænder for.
Derfor skal du skrive et afgangsprojekt
Formålet med afgangsprojektet er at kvalificere dig til at identificere, reflektere og analysere en tværfaglig, praksisorienteret ledelsesproblemstilling og angive løsninger og handlemuligheder gennem anvendelse af teorier, strategier og metoder.
Det bliver du bedre til
Arbejdet med afgangsprojektet skal relateres til studiets øvrige fag og uddybe arbejdet i disse fag med:
- Videnskabsteoretiske, strategiske og metodiske perspektiver
- Projektopgaveskrivning
- Din professionelle kompetenceudvikling
Afgangsprojektet gennemføres som en vekselvirkning mellem vejledning, egentlig undervisning og selvstudie.
Fakta om kurset
Afgangsprojektet svarer til 15 ECTS-point og består af en skriftlig projektrapport og et mundtligt forsvar af denne med ekstern censur. Det mundtlige forsvar varer 45 min.
Forudsætningen for at gå til eksamen i afgangsprojektet er, at uddannelsens fag svarende til 45 ECTS-point er bestået.
Læs mere om diplomuddannelsen i vurdering og ejendomsinvestering.