Debattér med minister Tommy Ahlers 22. februar

Gå ikke glip af muligheden for at få uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers i tale, når han besøger Cphbusiness Søerne.

12. februar 2019

  • Hvordan skaber vi bedre rammer for iværksættere i Danmark?
  • Hvordan gør vi det okay at fejle?
  • Hvordan støtter vi mere op om talenterne?
  • Hvordan bliver erhvervsakademiernes dimittender endnu mere attraktive for erhvervslivet?

Fredag den 22. februar har du mulighed for at række hånden i vejret og udfordre uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) på alle spørgsmål inden for uddannelse.

Først til mølle - kom i god tid

Den tidligere entreprenør, erhvervsleder og investor besøger Cphbusiness Søerne, hvor debatten er åben i en time. Her vil han blandt andet have fokus på iværksætteri, digitalisering, udvikling af talenter, samarbejdet med erhvervslivet og perfekthedskultur.

Debatten foregår på dansk og er åben for alle studerende. Der er begrænset plads i lokalet, så kom i god tid, hvis du vil være sikker på en plads.

Tid og sted

Debatten foregår:
Fredag den 22. februar
Kl. 13.30 – 14.30

Cphbusiness Søerne, lokale 4.08.
Nansensgade 19
1366 København K

Se begivenhed på Facebook.

Løven og Cphbusiness-forbindelsen

Da Tommy Ahlers blev uddannelses- og forskningsminister i 2018 var han allerede kendt i den brede befolkning. Ikke fra politik, men for hans rolle i DR-programmet Løvens Hule, hvor han var én af de fem investorer.

Her investerede han blandt andet i Statum - rekrutteringsvirksomheden, der er startet af Cphbusiness-studerende og som har siddet i Inkubatoren på Cphbusiness.

Se Tommy Ahlers investere i Statum her:
Løvens Hule, 13. marts 2018 | dr.dk

Læs mere om Statum her:
Tidligere inkubator-virksomhed vinder iværksætterpris | cphbusiness.dk

Karakterskala, perfekthedskultur og fleksible uddannelser

Hvis du vil have et indblik i, hvad uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers har fokus på, så kan du tjekke hans Twitter-feed. Det finder du her: twitter.com/aahlers