Ta' til udlandet
Når du læser på Cphbusiness, har du gode muligheder for at tage en del af din uddannelse i udlandet. Vi har samarbejdsaftaler med en lang række uddannelsesinstitutioner over hele verden.
Vi anbefaler altid vores studerende at tage et semester i udlandet. Enten som et almindeligt studiesemester eller som praktikophold – eller måske begge dele! Gennem et udenlandsophold vil du:
- Udvikle dine personlige kompetencer
- Styrke din internationale profil på CV'et
- Skabe et internationalt netværk
- Styrke dine sprogkundskaber
- Opnå erfaringer med en ny kultur
- Få en masse spændende oplevelser
Du har også mulighed for at forsætte studierne i udlandet, når du er færdig med din videregående uddannelse hos Cphbusiness. Vi har aftaler med uddannelsesinstitutioner, der giver dig mulighed for at bygge videre på din uddannelse på internationalt plan.

