Event: Find en ledig studieplads til sommer

Kom og hør mere om ledige studiepladser den 8. august, og find en uddannelse, du kan starte på nu.

27. juni 2023

Er du i tvivl om, hvilken uddannelse der fortsat er ledige studiepladser på til sommer? Eller kom du ikke ind på den videregående uddannelse du søgte ind på?

Så kom og hør mere om ledige uddannelsespladser tirsdag den 8. august 2023 kl. 15 - 18, og få inspiration til, hvilke uddannelser der kunne være noget for dig.

Eventet er et samarbejde mellem Cphbusiness, KEA, TEC, SOSU H, Københavns Professionshøjskole, NEXT Uddannelse København og Hotel- og Restaurantskolen, der alle tilbyder praksisrettede videregående uddannelser med gode jobmuligheder. Studievalg København vil også være til stede ved arrangementet.

Find en oversigt over Cphbusiness' ledige uddannelsespladser fra den 28. juli her: Ledige studiepladser - sommer

Sted

Eventet foregår i Atriummet på Københavns Professionshøjskole på:

Campus Carlsberg
Humletorvet 3
1799 København V

Når du ankommer til Campus Carlsberg, skal du gå ind ad hovedindgangen, som ligger lige over for apoteket, og op ad den store betontrappe. Atriummet ligger lige bag receptionen.

Spørgsmål til eventet?

Har du spørgsmål, kan du kontakte Cphbusiness' studievejleder Søren Meyer.

E-mail: sme@cphbusiness.dk
Telefon: 29 41 58 65