Invitation: Indvielse af Cphbusiness Hillerød

Vær med, når Cphbusiness slår dørene op til den spritnye afdeling Cphbusiness Hillerød i SlotsArkaderne.

04. februar 2021

Torsdag den 11. februar åbner den nye afdeling Cphbusiness Hillerød, som kommer til at danne rammen om de videregående merkantile uddannelser financial controller, markedsføringsøkonom, serviceøkonom og handelsøkonom i Nordsjælland. Dermed bygger Cphbusiness videre på ambitionen om at tilbyde uddannelsesmuligheder for hele regionen.

Cphbusiness Hillerød åbner i totalt nyrenoverede lokaler centralt placeret i Hillerød som en del af indkøbscenteret SlotsArkaderne. Cphbusiness igangsatte i efteråret 2020 en større ombygningsproces, og i dag står de lyse og moderne lokaler færdige. Vi har skabt et miljø, hvor der både er store, åbne arealer og mindre hyggekroge, som danner gode rammer for gruppearbejde, fælles oplæg, præsentationer og et godt socialt studieliv.  Når coronasituationen igen tillader det, vil vi glæde os til at byde både studerende og virksomheder indenfor.

Invitation til online indvielse 

Det vil glæde os at se dig til indvielse af den nye afdeling torsdag den 11. februar kl. 14 - 15. Indvielsen bliver afholdt online via Zoom, og du kan tjekke ind fra kl. 13.45.

Der vil være taler fra blandt andre borgmester Kirsten Jensen, uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og flere studerende – og så kan du møde den daglige leder af afdelingen, udviklingschef Maria Kirstine Lovén fra Cphbusiness.

Alle interesserede er velkomne, og når du tilmelder dig her, får du automatisk tilsendt et direkte link til arrangementet på e-mail.

Tilmelding

Arrangementet er slut, og der er lukket for tilmeldinger.