Inkubatoren skudt i gang

Der var propfyldt i Inkubatoren på 5. sal på Cphbusiness Nørrebro, da de nye virksomheder blev præsenteret torsdag den 11. oktober.

17. oktober 2012

Entreprenørerne bag virksomhederne er studerende på Cphbusiness Nørrebro og er alle nøje udvalgt til at få en plads i Inkubatoren, hvor tre undervisere understøtter deres udvikling.

Til kick-off kunne publikum få et overblik over potentialet, da alle bagmændene præsenterede deres virksomheder. Efter programmet var der rig mulighed for at cirkulere og lære mere om alle de gode idéer, Inkubatoren er fyldt med.

Ambitiøst rum

Inkubatoren er ikke bare et rum at have kontor i, men også et sted, hvor de unge entreprenører kan drage nytte af hinanden og trække på underviserne, der tæller:

  • Tidl. marketingdirektør og entreprenør Henrik Friis
  • Advokat og erhversretsunderviser Trine Schaldemose
  • Skuespilller, coach og cand.mag i teater, ledelse og innovation Anne Gerd Sindballe

Du kan blive meget klogere på Inkubatorens meget forskellige virksomheder nedenfor.

Se flere billeder i albummet på Facebook: Inkubator Kick-Off - Cphbusiness Nørrebro.

  • Nordic Race

    6,5 km. forhindringsløb på Amager Fælled, hvor 600 mennesker for første gang i 2012 gav alt, hvad de havde i sig.

    Jonas Elming står bag arrangementet. Han er tidligere soldat og savnede løb i Danmark, der var udfordrende nok – så han startede et selv.

  • ReeAct

    ReeAct gør mere end at producere sportsprodukter og sælge dem på nettet – ReeAct er en virksomhed I nettet, der med den mest moderne tankegang bliver mere end blot endnu et tøjmærke.

    Bag ReeAct står dedikerede sportsudøvere, elite badmintonspillerne Kristian Midtgaard og Thomas Fynbo.

    Hjemmeside: www.reeact.com og www.reeact.dk

  • Splinx

    Splinx er en iPhone-app, der giver dig mulighed for at finde og arrangere sportsbegivenheder – også med folk du ikke kender. Splinx bringer folk med delte interesser sammen og gør det samtidig nemt for dig at finde et sted i byen, hvor din sport kan dyrkes.

    Hjemmeside: www.splinx.net
    iTunes: http://itunes.apple.com/dk/app/splinx/id548627610

  • PARK4ME

    PARK4ME er en app, der tager problemerne ud af parkeringsafgifter. PARK4ME udnytter smartphonens GPS, dataforbindelse og brugerflade til at gøre betalt parkering nemmere og ikke mindst mere fleksibelt.

    Med PARK4ME er det f.eks. slut med at skulle nå tilbage til bilen, inden den betalte tid er udløbet.

  • Business – SmarD

    Business – SmarD giver små virksomheder mulighed for at udnytte mulighederne i apps, uden at det koster en formue. Business – SmarD laver apps, der er til at betale, men som samtidig giver kunderne en professionel platform med et væld af funktioner.

    Hjemmeside: www.business-smard.dk

  • E Nummer

    “E Nummer er aldrig mere bare et nummer”. Sådan lyder målsætningen bag app’en, der vil hjælpe dig til at blive klogere på, hvad du og dine nærmeste indtager.

    E Nummer til Android: https://play.google.com/store/apps/details?id=com.rcoon.enummer
    Facebook: http://www.facebook.com/RaCooNapp

  • Awork

    Awork er et webbureau, der laver hjemmesider, webshops, søgemaskineoptimering og meget mere.

    ”Vi bygger brands.” lyder grundtanken, og de er ikke bange for at kalde sig verdens bedste webureau. Awork har allerede en fast kundeportefølje og står bl.a. bag hjemmesider som www.mibook.dk.

    Hjemmeside: www.awork.dk

  • DallSolution

    DallSolution er ganske enkelt verdens tyndeste vægophæng til fladskærme. Ophænget er kun otte millimeter tykt og giver en helt anden oplevelse end almindeligophæng.

    Hjemmeside: www.dallsolution.dk

  • Style by silhouette

    Style by silhouette bliver en internetportal, hvor kvinder kan blive klædt på efter deres unikke figur, eller lad os kalde det silhouette. Sitet vil guide kvinder i forhold til tøjvalg, der gør kvinder til kvinder.

  • Central Asia Tours

    Hvem kunne ikke drømme om at rejse af silkevejen mod kulturel storhed og eventyrlige naturoplevelser. Central Asia Tours arrangerer skræddersyede rejser til landene Kasakhstan, Turkmenistan, Tadsjikistan og Kirgisistan- en duft af eventyr, arrangøren kommer selv fra disse lande og lover at tage rejsende med til unikke oplevelser med lokalbefolkningen.

    Hjemmeside: www.centralasiatours.dk