Virksomhed – Kend din AI!

Projektperiode: 1. august 2023 - 30. juni 2024.

Flere og flere virksomheder bruger kunstig intelligens (AI) aktivt til at optimere deres forretning. Udviklingen går hurtigt, og der kan være store gevinster at hente for små og mellemstore virksomheder, hvis de formår at koble sig på og bruge teknologierne korrekt.

Men hvilke muligheder har danske SMV'er, når de vil implementere kunstig intelligens i deres forretningsmodel? Det undersøger Cphbusiness i dette forskningsprojekt.

Sådan gør vi

Holdet bag projektet gennemgår udvalgt litteratur og forskning inden for området for at få en grundforståelse for de centrale emner og tendenser i feltet.

Herefter udfører de kvalitative interviews med repræsentanter fra danske SMV'er for at undersøge deres oplevelser og udfordringer med AI, herunder potentialet i forhold til konkurrenceevne og produktionstab/gevinster. De interviewer også eksperter og akademikere inden for området for at få deres perspektiv på emnet.

Forskningen inddrager også en række værktøjer og teknologier, herunder AI-systemer og chatbots for at demonstrere deres anvendelsesmuligheder og potentiale for SMV-segmentet.

Skal styrke virksomhedernes konkurrenceevne

Projektets resultater skal øge SMV'ernes bevidsthed om mulighederne ved kunstig intelligens med henblik på at løfte produktiviteten og forbedre virksomhedernes konkurrenceevne.

Projektet skal sikre, at SMV'erne får forståelse for de lavthængende frugter og kan komme i gang med AI-projekter, der stemmer overens med virksomhedernes datamodenhed.

Kontakt projektlederen